Gå videre til hovedindholdet

Citron-pebernødder


Pebernødder må der til, når det er jul!

Denne opskrift har jeg fra Ina og Katrine (tak!), fordi Ina skrev til mig på Facebook og spurgte, om jeg havde en god og julet opskrift på brunkager (coming up!), og Katrine (som jeg egentlig kender Ina igennem) bød så ind med, at hun lige havde bagt de der gode citron-pebernødder, som hun betegnede som "smagen af jul", og det lyder jo bare alt for fristende.

Så på den måde endte det med, at det faktisk var mig, der fik en opskrift. Opskriften viderebringer jeg her - dog med enkelte små ændringer, fordi jeg ikke kunne lade være med at tilføje lidt vanille og kardemomme - og også var nødt til at kaste en æggeblomme i dejen for at få den til at hænge sammen.

Pebernødderne smager dejligt friskt af citrus og er en skøn og sprød variation af den klassiske pebernød (som også er god - bevares). Hurtigt bagt - hurtigt spist!

Citron-pebernødder (temmelig mange)
250 g mel
125 g sukker
½ tsk hjortetaksalt
½ tsk kardemomme (kan udelades)
½ tsk vanillesukker (kan udelades)
125 g smør Saft & skal fra 1 usprøjtet citron
1 æggeblomme
Evt. lidt vand

Bland mel, sukker, hjortetaksalt og evt. kardemomme og vanille. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det til dejen er som brødkrummer. Kom citronskal i og bland godt. Saml dejen med citronsaft og æggeblomme. Tilføj lidt vand, hvis dejen stadig er svær at samle. Tril dejen til en kugle og stil den på køl ½ times tid.

Varm ovnen op til 180 grader varmluft.

Tril dejen ud til lange stænger på ca. 1½ cm.s tykkelse. Skær små pebernødder ud, og læg dem med lidt afstand på 1-2 bageplader beklædt med bagepapir. 

Bages 5-10 min. afhængigt af hvor store/små de er. Hold godt øje med dem. De er jo nogle små størrelser og kan lynhurtigt få for meget. Afkøler 1 minut på pladen og derefter på en rist.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...