Gå videre til hovedindholdet

Simpel vegetarisk picadillo cubano



Back to life - back to reality (også kendt som hverdagen) efter påskeferien.

Vi har haft en skøn og afslappende påskeferie, så selvom jeg er heldigvis er glad for min hverdag, er det altid lidt hårdt at komme op i gear igen.

Her er en virkelig simpel hverdagsret fra Cuba. Den smager lige tilpas anderledes end spaghetti og kødsovs, til at man ikke keder sig ihjel over den. I den originale udgave bruges hakket oksekød, men jeg er her gået efter en vegaterisk udgave med plantefars for at sparre på kødet for klimaets skyld - og jeg synes nærmest ikke, man kan smage forskel i en ret som denne. Det er desuden en meget alsidig ret: Hvis man skulle have en grøntsagsrest, kan den således nemt kommes i. Retten er lækker med f.eks. kogte kartofler, ærter, gulerødder og rød peber. Men her er den i sin aller-simpleste og nemmeste udgave kun med oliven og krydderier. Velkommen til hverdagen!
Vegetarisk picadillo cubano (4 pers.)
1 løg
1 spsk olivenolie
1 tsk spidskommen
1 tsk tørret koriander
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk løgpulver
1 tsk chipotle chili
400 g plantefars (eller hakket oksekød)
1 ds hakket tomat
Evt. 1 tsk sukker
1 lille glas grønne oliven
Salt & peber

Tilbehør:
Ris

Hak løgget og sauter det sammen med alle krydderiene i en gryde i olien ved middelvarme. Kom plantefars/hakkekød i gryden, og steg/brun det nogle minutter. Kom de hakkede tomater ved og lad simre 5 minutter. Hak de grønne oliven groft og kom dem i sovsen. Smag til med salt og peber. Er retten lidt syrlig, kan man komme lidt sukker i.

Server med kogte ris.

Kommentarer

  1. Haps, den prøver vi i morgen (med kød! Synes det plantefars ser skummelt ud)!
    Og uha, dine påskebagerier ser skønne ud (næsegrus-beundring-emoji). Tak for inspirerende blog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, jeg var heller ikke tryg ved det plantefars, men synes det fungerer helt fint i den her slags retter. Ville dog ikke lave en hakkebøf af det. Tusind tak for ros og fordi du læser med:-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...